Vær glad for, at der ikke gælder de samme regler for danske online casinoer, som der gør i Norge.
Spiller du på online casino herhjemme, skal du hverken bekymre dig om at skulle betale skat af dine gevinster, eller hvorvidt du bryder nogle love og regler. For er casinoet godkendt og har en gyldig dansk licens til at udbyde pengespil herhjemme fra Spillemyndigheden, er det fuldt lovligt at spille hos dem. Samtidig sørger casinoet for at betale skat af dine gevinster til den danske stat.
Norsk online casino lovgivning er meget restriktiv
Men faktisk skal vi ikke længere væk end til Norge, før der hersker helt andre regler og forhold. For her er det kun tilladt for Norsk Tipping – det norske svar på Danske Spil – Norsk Rikstoto, og nogle få lovlige online casinoer at udbyde pengespil.
Men omvendt er det ikke forbudt for nordmænd at spille på de internationale casinoer, som de bl.a. kan finde på norsksprogede hjemmesider som f.eks. casinoer.com.
Den manglende legalisering betyder dog, at nordmændene selv skal sørge for at indberette deres gevinster til skattevæsnet. Samtidig kan de også risikere, at de ikke kan betale indskud med deres betalingskort, fordi det er spærret for brug i det land, som online casinoet har hjemadresse i.
Endelig har Norge et totalt forbud på at annoncere for – eller på anden måde markedsføre – online casinoer og pengespil. Hverken på tv, norske netmedier, billboards eller i trykte medier.
Ja, selv norske hjemmesider som omtaler og linker til udenlandske online casinoer risikerer en bøde og at få lukket hjemmesiden. Men kun, hvis hjemmesiden har en udgiver med adresse i Norge.
Strikse norske regler øger interessen for internationale online casinoer
Altså har de lige så strenge regler for, hvem der må udbyde lovlige pengespil i Norge, som vi tidligere havde det i Danmark.
Samtidig er der også – hos i hvert fald Norsk Tipping – en øvre beløbsgrænse for, hvor meget du må spille for om året. Rammer du det loft, kan du ikke spille hverken via butikker eller på online tjenester ejet af Norsk Tipping.
Reglerne er naturligvis indført for at sikre nordmændene mod at blive afhængige af pengespil. Problemet er bare, at det samtidig tvinger de nordmænd, som gerne vil spille online casino til at opsøge de internationale casinoer.
For samtidig har Norge valgt ikke at gøre det forbudt for nordmænd at spille på udenlandske casino-hjemmesider. Sandsynligvis fordi det er svært at dæmme op for.
Derfor kan du som nordmand finde masser af udenlandske casioner med norsk brugergrænseflade, selv om casinoerne har adresse i udlandet. Her kan du som nordmand spille alt det, du har lyst til – og der er ingen beløbsgrænser eller nogen myndigheder, som holder øje med dig.
Det betyder, at nordmændene i praksis kan spille på nøjagtig de samme casinoer og sportsbetting-sites, som vi kan herhjemme. Men ikke under de samme ordnede forhold, som vi har det.
En farligere løsning end at legalisere online casinospil
Præcis sådan var det også herhjemme, før online casinospil blev legaliseret i 2012.
Det betød, at danske online gamblere som spillede på casino og andre pengespil på udenlandske spillesites, risikerede at komme på kant med SKAT, hvis de ikke fik selvangivet deres gevinster.
Samtidig var det ikke muligt at stoppe dit onlinespil på samme måde, som du kan herhjemme i dag med RUFUS, hvis du oplever symptomer på ludomani. Altså risikerer den norske stat at stå med langt flere ludomaner, netop fordi de ikke har legaliseret online casinospil på samme måde som i Danmark.
Med andre ord virker lovgivningen stik modsat af, hvad der var meningen. Nordmændene spiller alligevel uden for rammerne af Norsk Tipping og Rikstoto, og langt flere risikerer at ende som ludomaner – samt sætter sig i fare for at få en dom for skatteunddragelse, hvis de glemmer at indberette deres præmieindtægter.
Bliver det ved med at være sådan i Norge?
Hvorvidt nordmændene på et tidspunkt vælger at legalisere online casino spil på samme måde, som vi har det herhjemme, er der ingen, som ved.
Fra tid til anden blusser debatten op i nyhedsmedierne og de sociale medier – gerne i forbindelse med grumme historier om nordmænd, der er endt med at spille alt hvad de har op på udenlandske spillesider.
Mange skyder skylden på de udenlandske online casinoer. Men som vi ved det herhjemmefra, øger en legalisering faktisk mulighederne for at gribe ind i tide, før folk kommer så langt ud, at de har mistet alt.
Samtidig får staten mange flere skatteindtægter fra de mange online casinospillere – penge som de ellers enten går glip af, eller skal bruge store ressourcer på at opspore og inddrive.
Endelig får staten også gode penge i kassen på at sælge licenser til de udenlandske online casinoer og bookmakere, som vil ind på markedet.
Altså ender staten på mange måde som den store vinder ved at legalisere online casino spil. Og det gør dem, som spiller online casino også. For de får mere ordnede forhold og et bedre sikkerhedsnet under dem.
Mere end 25 år gammel lovgivning
En del af årsagen til de norske forhold er, at lovgivningen omkring pengespil ikke er opdateret nævneværdigt, siden den trådte i kraft 24. februar 1995. Dengang var online casinoer endnu fremtidsmusik. For internettet var endnu ikke blevet hvermandseje, som det er i dag – og World Wide Web var stadig ved at træde sine børnesko.
Derfor er online pengespil blot blevet tilføjet i forbindelse med forskellige revisioner af lovgivningen. De grundlæggende regler er fortsat mere end 25 år gamle – og bygger i øvrigt på en lov, der kan spores helt tilbage til 1845.
Den seneste ændring af loven om lotterier – som den hedder – er fra august sidste år. Her blev der fjernet nogle faglige fodnoter, der ikke længere var tidssvarende. Men selve lovteksten blev der ikke ændret på.
Det er synd for nordmændene. Og er med til at sætte online casinoer og andre pengespil på nettet i et dårligt lys.
Så som dansker skal du være taknemmelig for, at den danske stat har været mere fremsynet.
Tænk, hvis vi stadig havde de samme regler herhjemme, som nordmændene må leve med.